Lidt teknik

 


 

Den digitale udvikling er gået med syvmileskridt. 1986 købte Nordre Skole et dyrt digitalt kamera, der optog billeder på en almindelig 1,44 MB diskette. December 2002 er det blevet så billigt, at jeg for 2.999,- kr. købte et digitalt kamera i Aldi. 9 år (2011) senere købte jeg et Nikon kamera, som er langt, langt, bedre til 2.160,- kr. I dag kan man få samme eller bedre kvalitet i en ny smartphone.

 

Foruden en smartphone kan man også i dag tage billeder med en tablet, f.eks. en iPad. Om kvaliteten er tilfredsstillende er både et spørgsmål om, hvad man er tilfreds med, om om hvor mange penge man er parat til at investere. I en fotoklub går vi op i efter bedste evne at perfektionere. Så kan spareskillingerne hurtig få ben at gå på, og det kræver en rygsæk, når man skal slæbe rundt på udstyret.

 

Men man kan sagtens få gode og spændende motiver i kassen med et kompakt-kamera, for dybest set drejer det sig jo om at se motivet, og først da trykke på udløseren. Har man set, inden man trykker, kommer man ofte hjem med et dejligt billede.

  • Den bedste zoom ligger i fødderne - hold dig gerne fra kompaktkameraets zoom - gå i stedet tættere på. Der er ikke megen fornuft i at fotografere ligegyldige omgivelser, som senere skal skæres væk.

  • Hvilket perspektiv - frø - normal - fugl?

  • Hvilken baggrund - mellemgrund og forgrund?

  • Hvordan passer farverne til hinanden?

  • Hvad er det, jeg vil fortælle?

 

Købe nyt kamera

 

For ganske få år tilbage konkurrerede fabrikkerne på megapixels - det gør de ikke mere. Et nyt kamera har masser af pixels. Om det er 14 eller 24 megapixel har ikke den store betydning. Det væsentlige er, hvordan kameraet er i stand til at håndtere de mange millioner pixels. Optikken (linsen), billedcensoren og softwaren i forening afgør billedkvaliteten.

 

Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men overordnet er det jo sådan, at en ting koster det, man kan få for den - det kaldes det frie marked.

Læs evt. anmeldelser og se eksempler på nettet eller spørg dig frem.

 

3872 x 2592 = 10.036.224 pixels = 10 megapixels. Mit fotoprint, 30 x 20 cm, fra Frederiksø har en dimension på 3666 x 2592 pixels. Havde jeg valgt 75 x 50 cm, ville resultatet være OK, da man jo ikke skal se så stort et billede tæt på.

 

 

Frederiksø, august 2014. Optaget med en kamera, der leverer 10,1 MP.

 

Teknisk set ville det have været lidt bedre at optage i en større opløsning, men når noget er godt nok til en gang turistbilleder, er det OK. Som turist anvender jeg kun det dyre kamerahus, når det er en kør selv tur med god plads i bagagerummet.

 

Jer har zoomet voldsomt ind på kvinden i baggrunden - 1400 %. Så bliver det tydeligt at se, at et billede består af små firkanter, som har en farve. I jpg-format er der 256 nuancer af farverne rød grøn og blå.  En firkant er en pixel.

 

Alt andet lige: Jo flere pixels der er i et billede, jo bedre bliver kvaliteten.

 

Jo flere pixels, man har, jo flere kan man beskære væk og stadig have nok til et godt fotoprint.

 

Skal foto kun ses på en skærm, kan man nøjes med mindre. Men behold endelig den store opløsning, for vi ved ikke, hvad en tv-skærm kan præstere om 10 år.

 

I de såkaldte semiprofessionelle kameraer er billecensoren større end i kompaktkameraer, og det koster ekstra. Fordelen er et klarere billede, thi jo større pixels, jo bedre nøjagtighed. En censor i en mobiltelefon er er ganske lille. I mit bedste kamera er den 24 x 36 mm, og der er 21 MP til rådighed.