Print på nettet

 


 

En almindelig printer til 1.000 kr. kan printe i farver, og den er glimrende til det, den skal præstere på almindeligt kopipapir.

 

En god printer til foto koster en del mere. Originalt blæk og ditto fotopapir er heller ikke i den billige ende. Derfor er det en overvejelse værd at få sine fotos printet over nettet. Gratis er det langt fra. Med en printer til 3-6.000 kr., de originale blækpatroner, det rigtige papir og den rigtige printerprofil kan der laves fremragende print hjemme hos sig selv. Bruges en sådan printer jævnligt, koster det i omegnen at 25 kr. at printe et foto i A4-format. Bruges den ikke jævnligt, kan farvepatronerne tørre ud, og så bliver det dyrere.

 

Den lokale fotohandler kan levere fotoprint. I Hobro er det en saga blot. I større byer er det stadig en mulighed.

 

At få et fotoprint leveret via nettet er den mulighed, jeg benytter mig af vel vidende, at jeg ikke har de samme muligheder for at vælge papir og indstillinger, som en fotoprinter hos mig selv kan byde på.

 

Nettet byder på mange muligheder. Føtex og Coop er er to af dem. Der er mange andre. Jeg har været godt tilfreds med at bruge Foto.com

 

Gå på www.foto.com og klik på BILLED FREMKALDELSE

 

Jeg bestiller 7 print i størrelse 20 x 30 cm. Inkl. porto bliver det 16,20 kr. pr. stk.

 

Siden frister med mange andre tilbud som f.eks. en fotobog og store formater.

 

Begge dele er glimrende. Andre produkter har jeg ingen erfaringer med.

 

"Almindelige billeder", 10 x 15 cm kan fås til mindre end en krone pr. stk. plus porto og ekspedition på ca. 50 kr., så man skal samle en større ordre for at holde stykprisen lav.

 

Jeg fik 89 print fra mit barnebarns konfirmation, juni 2015,. Pris 103,74 kr. inkl. porto. (Der var lidt rabat på de første 20 billeder.)

 

 

 

Klik på Add more files og find så de billeder på din computer, der skal på papir.

 

Nu skal der vælges antal kopier of størrelse. Jeg vil ikke have, at mit billede skal laves om, så det passer med papiret, så jeg vælger Ajuster.

Vælger man forskellige størrelser, får man sandsynligvis leveret i forskellige pakninger = øgede forsendelsesomkostninger.

 

Så skal der betales, og det ligner jo alle andre adresse- og betalingsformularer på nettet.

 

For ikke at friste unødigt og optræde uansvarlig er der kommet lidt sorte klatter på mine kortoplysninger. Der kan også betales med Dankort.

Yes, I confirm my payment (Ja, jeg bekræfter min betaling) afslutter ordren, og der kommer en mail.

 

Jeg vælger at betale med VISA, da et kreditkort giver mulighed for at trække betalingen tilbage, hvis firmaet ikke leverer varen.

 

Efter 3-4 dage er der foto i min postkasse eller i Kvickly. Alternativt skal jeg måske afhente dem et andet sted i byen, hvis der ikke anvendes Post Danmark - i dette tilfælde var det UBS, der leverede på måtten 2. sal tv.