På Flickr kan man gratis oprette en side, hvor man kan vise sine billeder. Se eksempler på nogle af Hobro Fotoklubs medlemssider.

Der er lavet en konto til fotoholdet. https://www.flickr.com/photos/129777267@N07/

Brugernavn: hobroldresagen

Password: hobroldrsagen

Husk at få skrevet brugernavn og adgangskode ned.
Klik på Next		Klik på Take me to flickr
Klik på Upload now		Klik på Choose photos and videos
Et foto skal fjernes. Klik på Edit		Klik på Delete under de foto, der skal fjernes.
		Der er pyntet lidt på forsiden.

Den løftede pegefinger

Foto kan ligge på min computer, ligge i en skuffe eller være sat ind i et fotoalbum. Så er det privat, og hvis ikke jeg lader alle og enhver se med og ellers ikke er hverken spion eller pædofil, kan jeg gemme hvad som helst.   Noget andet er, når jeg offentliggør et foto. Så er der begrænsninger. Jeg må fotografere, som det passer mig i det offentlige rum, men hvis jeg vil vise det, skal jeg sørge for at have en tilladelse fra de personer, der optræder genkendelige. Så bliver det noget bøvl, for jeg må gerne vise nærbilleder af de medvirkende i en karnevalsparade, men et nærbillede af en begejstret tilskuer kræver vedkommendes tilladelse.   Jeg kan sagtens forstå formålet med lovgivningen: Man skal ikke udstille folk uden deres viden og accept. Gøgjlere i gågaden er der, fordi de vil ses. Kæresteparret på fortovscafeen eller den overvægtige og gangbesværede hr. Hansen med gangstativet og iltflasken har næppe et ønske om at at blive udstillet.   Når vi lægger foto på flickr eller andre steder som f.eks. Facebook, skal vi altså holde igen med det private, for alle og enhver i hele verden kan jo kigge med.

Jamen, hvad sker der, hvis man offentliggør noget, man ikke har fået tilladelse til? Sandsynligvis ingen ting, for det kræver jo, at der er en krænket person, der laver en anmeldelse med et forlig eller en retssag til følge.

Privat synes jeg, man skal respektere tankegangen i lovgivningen og hver gang overveje, om det er i orden at vise et foto, og når man tager et billede af en munk, præst, gadehandler, mor med barn etc. skal man sikre sig at vedkommende ville fotograferes. Accept kan snildt opnås med smil og tegnsprog. Nogle gange koster det en mønt, som jeg gerne slipper i områder, der i forhold til velstand ligger langt fra min verden.

Kald mig bare snerpet: Det rager ikke alverden at se et foto af Henrik, der sover en brandert ud , og når jeg viser feriebilleder på nettet, er det ikke alle fotos fra turen, der vises. der er jo nogen grund til at såre nogen.

Foto fra den anden side af verden er jeg mindre påpasselige med. Den fotograferede ser næppe billedet på min danske hjemmeside. Dog iagttager jeg almindelig anstændighed, og jeg respekterer altid Fotografering forbudt-skilte.