Digital billedbehandling

      Opgaver med mere


 

Forudsætninger og indhold

   

 

Dette foto fra Skarodde (Dania) så anderledes ud, da det kom ud af kameraet. Det var ikke dårligt, men det kunne gøres bedre ved at skære noget fra og rette et par småting.

 

 

Formål: At gøre et godt foto bedre.  
   

Forudsætninger: Du kan styre musen, er nogenlunde fortrolig med Windows, og har e-mail.
Tid: 10 fredage kl. 10.00 - 12.00. - Biblioteket byder på gratis kaffe/te i pausen.
Sted: Hobro Bibliotek, 1. sal
Start: Nyt hold starter 18. november 2016.
Antal deltagere Der er plads til 10 deltagere på holdet. Der er en pc'er til alle.
Gebyr: 50,- kr.
Instruktører Bent Bertelsen og Erik Kjær. Oplyser gerne mere: gammelek@gmail.com - 2446 1838.
Tilmelding Ældre Sagens kontor i Medborgerhuset, 2346 4644 mandag og torsdag kl. 10 -12.
flickr - vis foto Se kursisters foto på https://www.flickr.com/photos/129777267@N07/

 

Hvad skal vi lave?

Nyt, til gengangere

 

Listen til højre er vores bud på, hvordan man kan behandle de billeder, man gerne vil bevare.

 

Der skal billedbehandles med Photoshop Elements 13, som ligger på de 10 pc'ere på biblioteket. Programmet koster 500 til 800 kr. Har du det selv, vil det være en stor fordel. Om det er den nyeste version, du har, betyder ikke alverden. Vi kommer kun til at bruge den del, der kan billedbehandle. Vi anbefaler kraftigt, at du har Photoshop Elements på din computer.

 

Har du ikke programmet hjemme, er der andre programmer, som kan noget tilsvarende. Gimp er et gratis program, som kan en masse. Picasa, der også er gratis, kan ikke ret meget.

 

Om dit kamera er det ene eller det andet, eller du tager billeder med din smart-phone, er ligegyldig. Det er ikke et kursus i at betjene et kamera, og du skal selv sørge for at have dine fotos med på et kort, en usb-stick eller en transportabel harddisk.

 

Vi har nu afviklet to hold Listen holdt stik, så forvent at det bliver disse emner, der bliver demonstreret og givet opgaver til.

  
  • Beskære

  • Rette horisont og styrtede linjer

  • Hvidbalance

  • Rette farver

  • Sort/hvid

  • Ændre en forstyrrende baggrund

  • Clone

  • Level

  • Kontrast

  • Øge skarphed

  • Røde øjne

  • Resize

  • Justere i lag

  • Komposition

  • Gemme, så man kan finde det igen

  • Print over nettet

  • Foto på Flickr

 

Der tages forbehold for alt mulig. Hvordan man betjener en smartphone eller en tablet mht. foto ved jeg ikke. Ligger dine foto på en usb-stick, er jeg nogenlunde med på, hvad der skal til for at gøre det bedre ved brug af  Photoshop Elements.

 

På siden Opgaver med mere kommer der løbende opgaver og vejledninger. Der bliver ikke udleveret kopier - web-siderne kan udskrives hjemme. At lave en pæn vejledning af alle emner til kopiering i Word tager lang tid, og da vores sider på nettet kan ændre sig løbende, så de tilpasses det aktuelle hold, vil det blive meget tidkrævende også at lave en version i Word.

Vil du have en trykt vejledning, er der hjælp at hente på biblioteket, på nettet eller hos boghandleren.

 

Teori er godt, men det kan man måske ikke holde til 2 timer i træk. Derfor skal du gerne have nogle af dine egne fotos med - og gerne mange, så du har noget at vælge mellem, når der skal arbejdes individuelt. Vil du ikke bruge egne foto, har vi en USB-stick med med foto, som du kan låne.

 

Måske skal vi ud at fotografere. Det vil afhænge af vejret og holdets ønsker. At tage ud betyder nødvendigvis ikke at køre langt væk. Der er motiver på Store Torv og i Adelgade.

 

Nyt:

Ovenstående gælder kursister, der tilmelder sig for første gang.

Hold nummer to var med deltagelse af begyndere og nogle, der var med for 2. gang, og det forløb godt  Gengangere er velkomne, og til disse vil der på være nye opgaver. Første gangs kursister vil komme i første række med hensyn til vejledning i det grundlæggende - sådan skal det være. Gengangere tilbydes repetition og nye opgaver samt vejledning i det omfang, det er muligt. Har man fået nogenlunde styr på billedbehandling, er det oplagt at stikke en hjælpende hånd til sidemanden. Vores erfaring siger os, at der er plads til både begyndere og fortsættere. Sådan er det jo også på de fleste aftenskolehold.

 

 

Dine egne foto skal medbringes og gemmes på et kort, en USB stik eller en transportabel harddisk.
Hukommelseskort kræver, at du medbringer en kortlæser. Der skal være god plads, når der skal gemmes.

En USB stik med god plads (8 GB eller mere)

er et godt valg. Pris: ca. 100 kr.

(El Giganten)

En transportabel harddisk, som får strøm fra computeren, har masser af plads. 1 TB koster 550,- kr. (El Giganten) - kan varmt anbefales.

 

 

Bibliotekets PC'ere giver ikke mulighed for, at der kan gemmes på dem. Der er kun én ledig USB indgang tilgængelig med mindre man skal ned at kravle under bordet.

 

En ekstern harddisk, der skal have strøm fra en strømforsyning, er noget bøvl, som kræver forlængerledninger og fordelerstik.

 

Det kan ikke anbefales, at du medbringer og vil arbejde på din egen PC. Instruktion kommer udelukkende til at ske på bibliotekets maskiner.

 


 

Denne web-side vil blive brugt til opgaver m.m. Din e-mail vil blive brugt til meddelelser og evt. forslag til opgaver.

 

Mine forudsætninger: Jeg en amatør, der er interesseret i at lave et godt billede. Det dyrker jeg sammen med andre foto-tosser hver anden torsdag som medlem af Hobro Fotoklub.

 

På computeren kan man lave en masse med et billede med rammer, tekst, manipulation og effekter. Mig interesserer det ikke, men det forhindrer ikke, at det demonstreres.

 

 

Kig mig gerne over skulderen og se nogle af mine billeder på Mine feriefoto eller Min side på Flickr

Mvh - Erik